Lille Kirkestræde 3, 1072 København K.

Kroner og broer

Alle vores kroner og broer bliver producerede i Danmark af danske tandteknikkere. Valget af dansk produceret teknik sikrer en høj kvalitet for patienterne hos Tandlægecenter Højbro Plads.

Indikationer for at tandlægen anbefaler krone- eller brobehandling kan være i forbindelse med tandfraktur, traumer, rodbehandlede tænder eller af kosmetiske årsager.

Kroner

Som patient har du mulighed for at vælge enten en fuldkeramisk eller metalkeramisk krone eller en guldkrone. En fuldkeramisk krone, også kaldet en porcelænskrone, er en kappe, som sættes uden på resterne af en eksisterende tand for at forstærke den og undgå at den knækker. Porcelænskroner er flotte og meget stærke.

kroner1

Porcelænskroner fremstår i en nuance, der matcher dine naturlige tænder. Det er derfor svært at skelne mellem kronen og dine egne tænder. Kronen fastsættes permanent og føles som en naturlig tand.

Porcelænskronen kan enten laves i rent porcelæn (fuldkeramisk) eller i porcelæn med en indre kerne af ædelt metal (metalkeramisk) eller fremstilles af rent guld (guldkrone).

kroner2

I konsultationstiden fortæller tandlægen mere om de forskellige kronetyper, der anvendes og rådgiver dig om den bedste løsning for din tand.

Broer

En bro er i realiteten en sammensætning af flere kroner ved siden af hinanden. Hele behandlingsforløbet samt de materialer, som bliver brugt under brofremstilling, er det samme som ved fremstilling af en krone.

kroner3

 

Dansk kvalitet til lav pris

Vi er et team med 6 erfarne tandlæger og 3 klinikassistenter, som altid sætter vores patienter i fokus. Vores behandlerteam deltager løbende i kurser, så vi kan bevare og udbygge vores kundskaber. Alle vores priser er konkurrencedygtige, og vi anvender altid dansk dental laboratorie i Danmark. Vores samarbejdspartner har vi dagligt kontakt med, hvilket sikrer bedst mulig kvalitet.

 
Top